Den 12. planet er nu synlig for det menneskelige øje, dog vil kun det trænede øje kunne se
den. På nuværende tidspunkt er den 12. planet cirka styrke 2.0 i lysstyrke, og fremstår så stor
som en stjerne, set med det blotte øje. Den skinner ikke med den samme intensitet som de
fleste stjerner, men har en mat, diffus glød. Den ligner det sidste åndedrag fra en døende
stjerne; en bleg, udtværret rødlig glød. Ens øjne ville passere hen over den, hvis de var
afstemt efter de nålespidser, som stjernerne er. Det I kalder en stjerne, er intens i midten, og
aftager hurtigt i intensitet ud mod kanterne. Lyset fra en stjerne kommer fra et enkelt punkt, og
breder sig ud; periferien en smule mindre end centeret, gradvist øgende, men centeret er
meget intenst. Den 12. planet som er nærmere på, giver Jer lysstråler fra hele dens overflade,
så derfor har lyset en jævn karakter. Dens afstand kan ikke måles, men som tiden går, vil man
lægge mærke til at ingen objekter passerer hen over den; foran den. Comet Watch kan være
behjælpelig.
Jeres nærmeste planeter tilbagekaster et velkendt lys til Jer, reflekteret sollys, og defor kan
Jeres øjne genkende dem som det de er. Lige som nogle insekter kamouflerer sig for dem som
ville jage dem, ved at efterligne de farver der er i omgivelserne, lige sådan er den 12. planet
kamoufleret for Jer, i forhold til nattehimlen. Dens udseende ligner ikke de velkendte
objekter, I sætter Jer for at identificere, når I afsøger himlen - nålespidser med intenense
centre, som er stjerner, eller den spredte glans fra en eksploderende stjerne, eller den
udpræget udstrakte, vifteformede hale fra en passerende komet. Selvom dens størrelse på
nuværende tidspunkt kan sammenlignes med en stjerne, og det diffuse lys hen over dens
overflade virkelig har den spredning og konsistens, som Jeres planeter har, så er der
bemærkelsesværdige forskelle, der får Jer til at overse den, fremfor at studere den nærmere.
- sammensætningen er ikke sammensætningen af reflekteret sollys, men derimod næsten kun det spektrum I ville kalde rødt lys. I ville klare Jer bedre, hvis I filtrerede for rødt lys, og med dette mener vi, bortfiltrerede alt lys, undtagen det røde lys.
- selvom det er en stor planet, 4 gange større end Jorden, og derfor større end Mars og Pluto, er den på nuværende tidspunkt meget længere væk, og derfor er dens synlighed ikke sammenlignelig med Mars eller Pluto.
Amatør-atronomen vil formentlig blive skuffet indtil et godt stykke tid efter årtusinskiftet, da
den 12. planets bevægelse hen over himlen, endnu kun vil være synlig, hvis der tages
gentagne billeder som sammenlignes via computer, og her må forstørrelsen være enorm. Når
man ser med det op mod himlen med det blotte øje, vil den 12. planet se ud til at stå stille.
Kometens bane er lige på. Den sigter imod Jeres sol, og I er meget tæt på solen. Jordens
bevægelse til den ene eller anden side er lille, tingene sat i forhold, og giver højst en
forsvindende lille vaklen i forhold til kometen. Det blotte øje vil ikke kunne se nogen
bevægelse af den 12. planet, før et godt stykke inde i året for kataklysmerne; kun få uger før.
Til den tid vil dens bevægelse afsløre dens natur som komet-agtig. Gennem de sidste få uger,
vil baghave-astronomer være i stand til at opfange bevægelse fra kometen, hen over himlen,
noget en fjern stjerne ikke ville gøre. De med teleskoper, og computer-software der er i stand
til at sammenligne optagne og lagrede billeder, vil vide bedre, men de vil blive bragt til
tavshed eller miskrediteret, på den sædvanlige etablissement-beskyttende måde.
Denne 12. planet vil dog imidlertid blive betragteligt lysere, så et billede taget nu,
sammenlignet med et billede taget om et år, vil vise en øget lysstyrke, man ikke forventer fra
en fjern stjerne. Dette ville det blotte øje ikke kunne opfatte. Det blotte øje vil begynde at
registrere øget lysstyrke, cirka 1 år og 7 måneder før kataklysmerne, eller sent i året 2001.
Denne tilsynekomst vil blive ignoreret af de fleste, som vil pege på atmosfæriske
forstyrrelser som en årsag, eller en eksploderende stjerne, hvis synlige lysstråler netop er
blevet synlige på Jorden. Den øgede lysstyrke vil fremstå gradvist, så uden kapaciteten til at
registrere over tid, og nøje sammenligne forandringerne, kan dette ikke bevises, og ikke
engang, før tæt på slutningen, mentalt registreres af observatøren. Meget kraftfuldt udstyr kan,
og har allerede, registreret den øgede lysstyrke. Billederne må sammenlignes ved
computer-analyse, men forstørrelsen behøver her ikke at være enorm, kun mindre. Igen, denne
information vil ikke blive offentliggjort. Tvært imod. Informationerne vil blive benægtet og
gendrevet, af dem der kontrollerer det meget kraftfulde udstyr, der er nødvendigt, for at
bevise noget somhelst.
Astronomi er en videnskab baseret på teori, såvel som fakta, som det nødvendigvis må være,
når man ser derud, hvor man ikke kan måle! Som en konsekvens af dette, gætter astronomer i
al væsentlighed det bedste de kan, og er ofte uenige. Hvor langt væk er et objekt? Meningerne
er forskellige. Hvis et objekt passerer ind foran et andet, er der et solidt spor at gå efter, da
det ene objekt tydeligvis er tættere på, end det andet. Hvad er et objekts sammensætning?
Udstødte stråler bliver analyseret i forhold til kendte videnskabelige fakta, om hvordan stof
opløser sig, men mange videnskabelige fakta er endnu ikke forstået af mennesker. De gætter
det bedste de kan, ofte så forkert, at det leder til forfærdelige misforståelser. Vi fortæller ikke
astronomer noget de ikke allerede ved selv. Der er en videnskab, der i sandhed respekterer
talemåden - jo mere jeg ved, jo mere ved jeg at jeg ikke ved!
For dem der bliver mismodige ved at stirre op på himlen, og i særdeleshed mismodige over
myriaderne af alternative forklaringer på det sete, husk at indtil det sidste år før
kataklysmerne, kan kometens ankomst bedst måles, ved Jordens reaktion på dens ankomst.
Som vi allerede har forklaret, reagerer Jordens kerne allerede, og denne måling bliver
registreret i havenes stigende temperatur, globalt. Det næste symptom man kan se efter, er
øget vulkansk aktivitet, og større og mere hyppigt forekommende jordskælv, globalt. Dette
kan, helt sikkert, ikke kædes sammen med drivhuseffekten. Det er når Jorden modtager rødt
støv fra kometens hale, at benægtelse ikke længere vil være mulig. Det er imidlertid ved dette
punkt, at dagene indtil kataklysmerne, vil være få.